Hos Alecsander Delfs er hjerte og dygtighed drivkraften bag hvert eneste møde. Både når det gælder mennesker og boliger. At sælge og søge nyt hjem er en rejse fyldt med følelser, fortællinger og personlige fornemmelser. Hos os er det en bærende filosofi, at hver enkelt kunde skal føle sig tryg hele vejen, gennem en opmærksom, nysgerrig og åben dialog.
Et sted, hvor sommeren ikke har travlt med at blive færdig
Nogle steder mærker man det med det samme.
Tempoet falder. Luften føles lidt lettere. Og det eneste, der for alvor bestemmer dagens rytme, er solen og tidevandet.
Midt i den nordsjællandske natur ligger dette sommerhus omgivet af høje træer, fuglesang og den ro, man ofte leder længe efter. Her er arkitekturen tænkt til omgivelserne. Store glaspartier trækker naturen helt ind, mens varme materialer og gulvvarme skaber en stemning, der inviterer til at blive lidt længere.
Køkkenet er husets naturlige samlingspunkt. Ikke fordi det er planlagt sådan, men fordi det er her, samtalerne ender. Dørene står åbne mod terrasserne, morgenkaffen flytter sig med solen, og aftensmaden bliver ofte serveret under åben himmel.
Efter en tur til stranden skylles sand og salt af under udebruseren, inden aftenen fortsætter omkring langbordet eller foran bålet. Haven er grøn, ugeneret og fuld af små kroge, hvor man finder sin egen favoritplads.
Her er plads til både gæster og stilhed. Til lange weekender, spontane sommeruger og de dage, hvor det vigtigste på programmet er ikke at have et program.
Stranden, skoven og Vejbys hyggelige lokalmiljø ligger blot få minutter væk. Men når først man er landet her, er det sjældent, man har lyst til at tage nogen steder.
Adresse
Vejby Strandvej 45