Hos Alecsander Delfs er hjerte og dygtighed drivkraften bag hvert eneste møde. Både når det gælder mennesker og boliger. At sælge og søge nyt hjem er en rejse fyldt med følelser, fortællinger og personlige fornemmelser. Hos os er det en bærende filosofi, at hver enkelt kunde skal føle sig tryg hele vejen, gennem en opmærksom, nysgerrig og åben dialog.
Et af Jens Juels Gades sjældne frontspidshuse – med udgravet kælder
Der er noget særligt ved Jens Juels Gade. Måske er det derfor, husene her så sjældent skifter hænder. Midt i Kartoffelrækkerne, hvor brostenene, de farverige facader og det helt særlige naboskab har gjort kvarteret til et af Københavns mest eftertragtede, åbner døren sig nu til et sjældent udbudt frontspidshus efter mere end 30 år med samme ejer.
Bag den klassiske facade gemmer sig fire etager, en udgravet kælder og en sjælden mulighed for at sætte sit eget præg. Her er ikke tale om et hjem, hvor alle beslutninger allerede er truffet. Tværtimod. Her får den næste ejer mulighed for at skabe sit helt eget kapitel i et af Kartoffelrækkernes mest ikoniske huse.
Den hyggelige gårdhave, de smukke proportioner og det karakteristiske frontspidsvindue minder om, hvorfor så mange drømmer om netop dette kvarter. Og hvorfor de, der først er flyttet ind, så sjældent flytter igen.
Et sjældent udbudt hjem i hjertet af Kartoffelrækkerne. Klar til de næste mange årtier.
Adresse
Jens Juels Gade 39