Hos Alecsander Delfs er hjerte og dygtighed drivkraften bag hvert eneste møde. Både når det gælder mennesker og boliger. At sælge og søge nyt hjem er en rejse fyldt med følelser, fortællinger og personlige fornemmelser. Hos os er det en bærende filosofi, at hver enkelt kunde skal føle sig tryg hele vejen, gennem en opmærksom, nysgerrig og åben dialog.
Her leves livet med dørene åbne
Højt hævet for enden af en blind vej ligger Lundebjergvej 29.
Et helt særligt sommerhus, hvor ro, privatliv og livet under åben himmel er i centrum. Intet indkig og en sydvestvendt placering med sol fra middag til solnedgang.
Huset er gennemgribende renoveret i 2025 og udvidet med 38 m². Alt er udskiftet – fra tag og tagkonstruktion til el, vand og kloak – og huset er isoleret til helårsanvendelse.
Indenfor samles huset omkring det åbne køkken-alrum som ligger i forlængelse af stuen og hvor ovenlys og store foldedøre trækker lyset og naturen helt ind. Dørene kan åbnes mod den store træterrasse, så ude og inde næsten bliver et rum.
Her er tre gode soveværelser, alle med direkte udgang til terrassen.
Udenfor venter flere opholdszoner, jacuzzi og udebruser – skabt til lange dage i solen og aftener, der gerne må vare lidt længere.
Lundebjergvej 29 er et sommerhus, der kan bruges hele året – et sted, hvor man automatisk sænker tempoet, og hvor ude og inde helt naturligt smelter sammen.
Adresse
Lundebjergvej 29