Hos Alecsander Delfs er hjerte og dygtighed drivkraften bag hvert eneste møde. Både når det gælder mennesker og boliger. At sælge og søge nyt hjem er en rejse fyldt med følelser, fortællinger og personlige fornemmelser. Hos os er det en bærende filosofi, at hver enkelt kunde skal føle sig tryg hele vejen, gennem en opmærksom, nysgerrig og åben dialog.
Penthouse lejlighed med skøn udsigt, elevator og stor altan
Højt hævet over indre Østerbros charmerende gader finder du denne skønne penthouselejlighed, hvor lys, luft og udsigt går op i en højere enhed.
Med loft til kip, store vinduespartier og et fantastisk lysindfald får du en helt særlig rumfornemmelse og en imponerende udsigt over Østerbros tage.
Lejlighedens naturlige samlingspunkt er det store, åbne leverum, hvor køkken og stue smelter sammen. Herfra er der direkte udgang til den store vestvendte altan, hvor solen kan nydes.
Badeværelset er indrettet med separat bruseniche, vaskesøjle og gulvvarme. Som en ekstra bonus byder lejligheden på en 12 m² stor hems med ovenlysvinduer, perfekt som et kreativt frirum (ikke godkendt til beboelse).
Med Bopa Plads lige om hjørnet bor du midt i noget af det bedste, Østerbro har at byde på, samtidig med at både metroen, S-toget og Nordhavn ligger inden for kort afstand.
Adresse
Silkeborggade 21, 5. tv.