GENNEMRENOVERET KARTOFFELRÆKKEHUS MED UDGRAVET KÆLDER PÅ DEJLIGE ECKERSBERGSGADE

GENNEMRENOVERET KARTOFFELRÆKKEHUS MED UDGRAVET KÆLDER PÅ DEJLIGE ECKERSBERGSGADE

Der er noget næsten magisk over Kartoffelrækkerne. De små gader, de charmerende huse og følelsen af at bo i sin egen lille landsby midt i København. På hyggelige Eckersberggade finder vi dette skønne rækkehus, hvor den særlige stemning fra kvarteret fortsætter hele vejen indenfor.

For omkring ti år siden gennemgik huset en gennemgribende renovering, hvor der ikke blev overladt meget til tilfældighederne. Kælderen blev gravet helt ud, trappen fik en ny placering, og der blev etableret gulvvarme overalt. Resultatet er et utrolig velindrettet hjem, hvor hver eneste etage har sin egen charme og funktion.

I stueetagen mødes køkken, spisestue og opholdsrum i ét lyst og indbydende miljø med direkte udgang til den private terrasse. En etage skabt til lange middage, åbne døre og sommerdage, der gerne må vare lidt længere. På førstesalen venter en dejlig opholdsstue med pejs og en solrig altan, mens de øvre etager byder på gode værelser, badeværelse og et charmerende rum under taget.

Og så er der kælderen. Fuldt udgravet og indrettet med badeværelse og disponible rum, der giver huset en helt særlig fleksibilitet. Her er plads til både teenageren, gæsterne, hjemmekontoret eller familiens helt eget frirum.

Men måske er det allerbedste ved huset alt det, der venter lige uden for hoveddøren. For i Kartoffelrækkerne køber man sig ikke bare ind i et hus, men i en helt særlig måde at bo på. Her er naboskabet tæt, gaderne grønne og storbyens puls aldrig længere væk end en kort gåtur.

Et sjældent dejligt hjem på en af de adresser, man helst ikke flytter fra igen.

Adresse

Eckersbergsgade 38

2100 København Ø

Økonomi

    Ejendomsdata

      Alecsander Delfs
      Alecsander Delfs
      Indehaver