Tid, kærlighed, ressourcer og dygtige håndværkere – et hus er født
Kartoffelrækkerne er noget helt specielt, og kvarterets beboere omtaler deres kvarter som et moderne landsbysamfund med de hyggelige klassiske huse og deres topmoderne, individuelle indretning, farveholdninger og gårdhaver. I gaderne kender alle hinanden, og nyder det meningsfulde samvær med gode naboer og nærboer. Og indflyttere når knap nok at pakke ud, før de bliver inviteret ind.
Huset i Abildgaardsgade 21 er renoveret i en sådan grad, at man midt i processen kunne stå på kældergulvet og kigge op på husets nøgne tagspær, tre etager længere oppe. Så ja, der er tale om en gennemgribende renovering. Vinduer, døre – alt blev fornyet, for det skulle gøres ordentligt. Det samme med køkken og badeværelser: gammelt ud, spritnye lækkerier ind.
Den største forbedring af husets brugsværdi og anvendelighed var en nytænkning af trappeforløbet, som oprindeligt lå midt i huset. Det gjorde det vanskeligt at udnytte arealet, så derfor blev den nye, nyd-den-lige trappe placeret op mod endevæggen.
Følger vi den specialfremstillede trappe hele vejen op gennem huset, op til 2.salen, ender vi i himmelsalen. Kronen på værket, hvor der er megahøjt til loftet og et helt fantastisk lys gennem både ovenlysvinduer, facadevinduer og de såkaldte newyorkervinduer, der lade etagernes lys strømme ned gennem huset. Ruminddeler og lysbringer i én og samme konstruktion – brilliant!
Stueetagen med forhaven og ikke mindst gårdhaven fungerer i sommerhalvåret som en forlængelse af stuen, spisestuen og køkkenet. Dette er husets centrale rum, hvor man naturligt mødes, spiser og hygger med familien, venner, naboer og nærboer. På gode dage, står glasdøren åben ud til gårdhaven, der har fået terrasseplanker, som bare tæer er helt vilde med. Som bekendt er det ikke sommer hele året, men så tændes der ild i brændeovnen, der knitrer med i snakken om bordet.
Der er massive egetræsplanker og gulvvarme i hele huset. Blom & Jensen har håndsnedkereret badeværelsesmøbler og garderobeløsninger, Vola styrer vandet og Made a Mano leverede klinkerne til de to badeværelser. What’s not to like?
ADRESSE
Abildgaardsgade 21,
2100 København Ø
ØKONOMI
Kontantpris | - kr. |
Udbetaling | - kr. |
Ejerudgift | - kr. |
EJENDOMSDATA
Boligareal | 144 m2 |
Ejendomstype | Rækkehus |
Grundareal | 74 m2 |
Værelser | 5 |
Byggeår | 1882 |
Energimærke | C |
Hos Alecsander Delfs er hjerte og dygtighed drivkraften bag hvert eneste møde. Både når det gælder mennesker og boliger. At sælge og søge nyt hjem er en rejse fyldt med følelser, fortællinger og personlige fornemmelser. Hos os er det en bærende filosofi, at hver enkelt kunde skal føle sig tryg hele vejen, gennem en opmærksom, nysgerrig og åben dialog
KORT
Alecsander Delfs
Indehaver