Alt er tip-luksus og top-lækkert – også under overfladen
Utroligt som København udvikler sig, og den ene bydel efter den anden rammes af en fortryllende vibe af livsglæde, farver, glade mennesker og tilfredse småfolk. Det betyder så, at der i stigende omfang flytter endnu flere hippe beboere til. Og så følger oplevelserne og mulighederne efter i form af lækre cafeer, restauranter, sandwichbarer, spillesteder og fx bagere i version 2.0, der hæver kvaliteten. Det gør området endnu mere populært, og så ruller lavinen.
De områder af Amager, der ligger tættest på City og Christianshavn, som fx de lave numre af Amagerbrogade, var selvfølgelig de første til at mærke bølgen. Tjek selv på Google Maps, hvad der er af kreditkort- og MobilePay-fristende terminaler i området…
Men først om lejligheden. I skal vide er, at de nuværende ejere intet mindre end totalrenoverede den, da de overtog den – fordi de kunne, og fordi den skulle være deres blivende hjem. Alle materialer og komponenter blev valgt fra de øverste hylder, og kun de dygtigste håndværkere blev betroet opgaverne.
Et eksempel: Mange mennesker vælger at opsætte stukkaturer i flamingo, men ikke her. Næ, næ – her blev der hyret en ægte stukkatør (der er 8 i Danmark). Og her i nr. 32 er det ikke kun det synlige, der spiller. Også skjulte emner er udskiftet – bare fordi!
Gulv der er en reproduktion af gulvet fra Versailles slottet i Frankrig, lagt af de dygtigste gulvlæggere, med afsluttende detaljer hele vejen rundt. Og selvfølgelig er der gulvvarme i alle rum.
Alt i el: kabler, ledninger, kontakter og relæer etc. er udskiftet. Der er varme i køkkenøens bordplade, og selve komfuret og væggen kan skjules af store låger. Selv emhætten er skjult og kører først op, når den skal i brug. Dette, og alt andet i lejligheden, er snedkerbyggede.
Har I bil, så er der tilhørende P-anlæg til området 150 meter fra jeres lejlighed!
Hvis du er overvældet, så tag en kop kaffe eller en kølig Chardonnay på altanen. Den er stor, den er ugenert, og den er gårdvendt med sol fra 8.30-18, når det ellers passer den at stå op.
Som nævnt kommer I ikke til at mangle steder at swipe dankortet eller telefonen. Der er masser af restauranter, takeways, orientalske specialbutikker og delikatesser – og gode skoler og daginstitutioner lige om hjørnet. Der er Amager Strandpark og Christianshavns Volde til gåturen, og Kgs. Nytorv ligger kun 5 Metro-minutter væk.
Men hvad pokker skulle du egentlig der?
ADRESSE
Amagerbrogade 32, 5. th.,
2300 København S
ØKONOMI
Kontantpris | 11.995.000 kr. |
Udbetaling | 600.000 kr. |
Ejerudgift | 10.410 kr. |
EJENDOMSDATA
Boligareal | 180 m2 |
Ejendomstype | Ejerlejlighed |
Grundareal | 0 m2 |
Værelser | 7 |
Byggeår | 1918 / 1957 |
Energimærke | C |
Hos Alecsander Delfs er hjerte og dygtighed drivkraften bag hvert eneste møde. Både når det gælder mennesker og boliger. At sælge og søge nyt hjem er en rejse fyldt med følelser, fortællinger og personlige fornemmelser. Hos os er det en bærende filosofi, at hver enkelt kunde skal føle sig tryg hele vejen, gennem en opmærksom, nysgerrig og åben dialog.
KORT
Alecsander Delfs
Indehaver