BILLEDER PLANTEGNING KORT

NÅR MAN BOR SÅ GODT, ER DET EKSTRA DEJLIGT AT KOMME HJEM


Knips, knips, hurtigt ud og hurtigt hjem – og hvem har ikke lyst til det, når man bor godt? Fx tager det kun 15 minutter at komme til København, en tur til Øresundskysten og Skovshoved Havn tager 10 minutter, og der er 5 minutter til Ermelunden, når det er tid til en grøn gåtur med hunden eller barnevognen. Og heldigvis går det lige så hurtigt at komme hjem igen til Bernstorfflund Allé, som er et super roligt kvarter i Charlottenlund, beboet af tilfredse og hyggelige mennesker.


Nr. 42 er passet, plejet og renoveret med respekt for arkitekturen, og står i dag indflytningsklart og lige til at rykke ind i. Der er overalt anvendt de bedste materialer og generelt værnet om de originale detaljer. Der er netop monteret nye panoramavinduer ud mod haven, og i det hele taget er alle vinduer i huset udskiftet. Der er massive parketgulve i egetræ og etableret et super anvendeligt ekstra rum i en tidligere garagebygning, der pt bruges som kontor, men også kan bruges til hobbyrum, webshop-facilitet og opbevaring (herunder af noisy teeenagers og deres venner).


Det centrale køkkenalrum er forsynet med en køkkenø, som næsten burde gøres lovpligtig. Her er der plads til hjælpende hænder med skrællekniven, og hvis jeres gæster forstyrrer chefkokken, kan de også blive sat i gang ved øen eller dække bord ude på terrassen. To store skydedøre får køkken og terrasse til at udgøre ét stort rum.


Bernstorfflund Allé ligger som nævnt tæt på alle livets goder og nødvendigheder. Der er gode daginstitutioner, skoler og gymnasier i gå- og cykelafstand. Og indkøb er 5 minutter væk, fx i handelsgaden Jægersborg Allé – og knips, så er I hjemme igen!

BESTIL SALGSMATERIALE
BESTIL FREMVISNING
BESTIL VURDERING

PLANTEGNING

KORT

Alecsander Delfs

Indehaver

BESTIL FREMVISNING BESTIL SALGSMATERIALE

Må vi kontakte dig ang. ejendommen?

Ja Nej

BESØG
VORES
INSTAGRAM

FØLG OS