BILLEDER
KORT
Beliggenheden må siges at være i absolut top
Med en ideel udnyttelse af det 146 m2 boligareal, overtager I denne veludførte og
karakteristiske herskabslejlighed på Nørrebro. Beliggenheden må siges at være i absolut top, og et tilsvarende hjem følger i dén grad med gennemførte detaljer og et udsøgt, historisk islæt. Tankerne ledes direkte mod opførelsesåret 1859, som I står
foran den prangende ejendom. Her er tilknyttet et forhus samt et baghus, hvor der
tidligere har været Schulstad Brødbageri. Trods det ældre byggeri er alt
gennemgribende renoveret, men stadig velholdt i samme flotte, gamle stil. En helt særlig stemning præger lejligheden med en imponerende loftshøjde på minimum 3,4 meter i alle rum, og hertil følger et enestående lysindfald gennem de store vinduer. Derudover er det naturligvis egetræsplankegulvet, den indbyggede bogreol og den
fortrinlige stukkatur, der fanger jeres opmærksomhed i de to stuer ensuite. Hvad I
især vil glædes over er opdelingen af lejligheden, hvilken separerer værelserne fra
opholdsrummene. De to værelser er placeret i samme afsnit, som også huser det nyrenoverede badeværelse med vaskesøjle og gulvvarme - det ene værelse har ydermere et walk-in-closet. Det helt endelige og afgørende er køkken-alrummet. Det eksklusive rum prydes af snedkereret interiør fra Trend Snedkeri i en dybblå nuance, der perfekt komplementeres af den mørke bordplade i røget eg og messingdetaljerne. De dobbelte altandøre i glas leder direkte mod den dejlige, store hjørnealtan. Afslutningsvis får I et gæstetoilet, og så skal det fremhæves, at I med den rigtige
indretning kan skabe hele fire værelser. Der er et hyggeligt samvær i ejerforeningen med en god ro og et godt naboskab. Af fællesarealer følger der en lille, brostensbelagt
gård, mens I har et privat kælderrum til opmagasinering. Placeringsmæssigt kan I
forvente masser af lys, luft og åbenhed mod Sankt Hans Torv samt et utal af lækre
spisesteder og vinbarer inden for rækkevidde.
SOLGT
BESTIL VURDERING
ADRESSE
Blegdamsvej 4A, 1. ,
2200 København N.
ØKONOMI
Kontantpris | - kr. |
Udbetaling | - kr. |
Ejerudgift | - kr. |
EJENDOMSDATA
Boligareal | 146 m2 |
Ejendomstype | Ejerlejlighed |
Grundareal | 0 m2 |
Værelser | 5 |
Byggeår | 1859 / 2016 |
Energimærke | C |
KORT
Alecsander Delfs
Indehaver