Læs her, hvad I har udsigt til…
Bohrsgade har fået sit navn efter de to danske videnskabsmænd, Niels Bohr og hans søn, Aage Bohr, der begge har modtaget Nobelprisen i fysik. Næsten samme stjernestatus, også i fysisk forstand, opnår Bohrs Tårn med sine 29 etager. Byggeriet blev indstillet til en arkitekturpris og har en betagende panoramaudsigt, der på klare dage strækker sig helt til Stevns Klint og Øresundsbroen.
Lejlighedens beliggenhed, hævet over byens lys, giver tilmed en fantastisk mulighed for at betragte nattehimlens stjerner og planeter.
Lejligheden på 9. sal i Bohrs Tårn byder naturligvis på alt i moderne bekvemmeligheder – her mangler med andre ord ikke noget, heller ikke underjordisk parkering med direkte adgang via elevator, affaldsskakt, cykelparkering og masser af opbevaringsplads. Og bløde værdier i form af et stærkt fællesskab med hjælpsomme og imødekommende naboer. Hver morgen vågner I til synet af de frodige, grønne haver nedenfor – et botanisk mesterværk skabt af Carlsberg-familien med frugt- og nøddetræer fra hele verden.
Tag elevatoren ned, og I står midt i det pulserende København med et overflødighedshorn af spisesteder, cafeer, underholdning, kultur og indkøbsmuligheder. Frederiksberg Have er i gå- eller løbeafstand, og elefanterne i Københavns Zoo bliver børnenes bedste venner. Området er perfekt for familier med utallige sports- og fritidstilbud inden for gåafstand – fra fodbold og skøjteløb til teater.
Bebyggelsen ligger lige over en togstation, hvilket giver uovertruffen adgang til offentlig transport. I kan se togene, men høre dem? Nej, det det er I hævet over.
Dens høje beliggenhed sikrer også et fantastisk lysindfald året rundt. Og det mest unikke? Muligheden for at nyde både solopgang og solnedgang. Hver dag starter og slutter med et spektakulært farvespil på himlen. I Bohrsgade 2 tårner fordelene sig op!
ÅBENT HUS
16 marts 14:00 - 14:20
ADRESSE
Bohrsgade 2, 9. 3.,
1799 København V
ØKONOMI
Kontantpris | 10.495.000 kr. |
Udbetaling | 525.000 kr. |
Ejerudgift | 11.060 kr. |
EJENDOMSDATA
Boligareal | 185 m2 |
Ejendomstype | Ejerlejlighed |
Grundareal | 0 m2 |
Værelser | 5 |
Byggeår | 2018 |
Energimærke | A2015 |
Hos Alecsander Delfs er hjerte og dygtighed drivkraften bag hvert eneste møde. Både når det gælder mennesker og boliger. At sælge og søge nyt hjem er en rejse fyldt med følelser, fortællinger og personlige fornemmelser. Hos os er det en bærende filosofi, at hver enkelt kunde skal føle sig tryg hele vejen, gennem en opmærksom, nysgerrig og åben dialog.
KORT
Brian Pamperin
Salg og vurdering