Liv og glade dage – og herligt tilbagetrukket
To pittoreske tårne og et par palæværdige indgangspartier understreger Classensgaards status som en af Østerbros smukkeste ejendomme. Bygningen ligger tilbagetrukket fra den livlige Classensgade i et u-formet gadeforløb, der på arkitektsprog kaldes en cul-de-sac. Kom nu bare med indenfor: Nyd de smukke rustikke plankegulve og de originale stukkaturer. Ja, lejligheden er gennemført og respektfuldt vedligeholdt som en ægte herskabslejlighed, naturligvis med højt til loftet, som det hører sig til for en bolig af denne kaliber. Den er veldisponeret og rummer alt, hvad der skal være af moderne bekvemmeligheder i køkken og bad. I får plads til et master bedroom, kontor, kæmpe spisekøkken, stue med udgang til den ene altan, der vender mod Classengade. Som en lille kuriositet har et af børneværelserne en dejlig hems, og hvilket barn ville ikke elske at lave sin egen lille hule, man kan være lidt hemmelig i.
Børnefamilier stortrives i kvarteret med deres cykler, barnevogne, kaffebarer og fortovsservering samt områdets legepladser hvor man snakker om hinandens afkom.
Ja, selv i årets kølige måneder er området travlt, og butiksdørene går lystig op og i. Dingeling, og ’hvad skulle der være’?
Når I selv er på vej hjem en råkold vinterdag – dem skal vi værne om – så køb lidt bagergodt med hjem, og nyd en kop skoldhed kakao med flødeskum på toppen foran den hyggelige, hvide svenske porcelænsbrændeovn. I lagde naturligvis et par knuder i ovnen, inden I gik, så den er dejligt varm, når I vender hjem med frostrøde kinder.
Til ejendommen hører en dejlig gårdhave med grønne græsarealer samt frodige buske og træer med legeplads, havemøbler og grill. Dejligt at kunne sende sin børn på græs, og I kan holde øje med dem oppe fra den store gårdvendte altan.
I er omringet af storbyens muligheder. Indkøb, restauranter, skoler og daginstitutioner er lige i nærheden. Sortedams Sø, Fælledparken, Classens Have og Kastellet til gå- eller løbeturene.
ADRESSE
Classensgade 19A, 1. th.,
2100 København Ø
ØKONOMI
Kontantpris | - kr. |
Udbetaling | - kr. |
Ejerudgift | - kr. |
EJENDOMSDATA
Boligareal | 138 m2 |
Ejendomstype | Ejerlejlighed |
Grundareal | 0 m2 |
Værelser | 4 |
Byggeår | 1909 |
Energimærke | D |
Hos Alecsander Delfs er hjerte og dygtighed drivkraften bag hvert eneste møde. Både når det gælder mennesker og boliger. At sælge og søge nyt hjem er en rejse fyldt med følelser, fortællinger og personlige fornemmelser. Hos os er det en bærende filosofi, at hver enkelt kunde skal føle sig tryg hele vejen, gennem en opmærksom, nysgerrig og åben dialog.
KORT
Alecsander Delfs
Indehaver