Et af de mest unikke huse i Kartoffelrækkerne
Eckersbergsgade er, som de andre kartoffelrækkegader, stille – altså med hensyn til biler og bystøj. Men lyden af levet nabo- og forældreliv samt legende børnestemmer summer sødt som travle bier året rundt i hvad man næsten kunne kalde en landsby-oase. Området er kendt og lovprist, også uden for landets grænser, for sit gode sammenhold og tætte sociale, og samtidig utvungne, miljø.
Nr. 24 er med sin størrelse og placering en type Kartoffelrækkehus, som kun meget, meget sjældent bliver udbudt til salg.
Huset ligger på solsiden lige midt i gaden og har ingen støj fra Øster Søgade og Øster Farimagsgade og er et såkaldt frontspidshus med ekstra god plads på 2.salen. I kan boltre jer på næsten 180 m2 + kælder og loft, og huset er meget anvendeligt for den store familie eller jer, der elsker at have mange gæster – også fordi den gennemgående trappe er placeret langs væggen for at undgå spildplads og derfor skaber mere reelle rum.
Bemærk den store altan, som er større end, hvad der gives tilladelse til i dag med bedre plads til at nyde solen og en chardonnay over Sortedams Søen. Nu, I står eller sidder der, vil det glæde jer at vide, at bislaget (der omkranser entredøren og støtter altanen) er udskiftet for få år siden.
Hvem vil så blive lykkelige i dette hus? Svaret er alle, men et særligt oplagt emne er en børnefamilie, for der er rigelig plads til, at et par små kartoffelspirer kan vokse og gro i kvarteret. Er der teenagere med på indflytningsdagen, vil de helt sikkert sætte pris på kælderen, hvor de kan hygge med deres venner, mens forældrene til gengæld nyder roen og freden i resten af huset. Tilmed har kælderen en ekstra indgang fra forhaven.
Med sin beliggenhed har I kort til hovedstadens bugnende udvalg af spisesteder og små lokale serveringssteder, skønne Østre Anlæg, Søerne og der er frit valg mellem flere skoler i nærområdet for enden af stillevejen. Kom bare med flere ønsker – de bliver opfyldt i Eckersbergsgade 24!
ADRESSE
Eckersbergsgade 24,
2100 København Ø
ØKONOMI
Kontantpris | 22.995.000 kr. |
Udbetaling | 1.150.000 kr. |
Ejerudgift | 12.160 kr. |
EJENDOMSDATA
Boligareal | 172 m2 |
Ejendomstype | Rækkehus |
Grundareal | 93 m2 |
Værelser | 7 |
Byggeår | 1883 / 1930 |
Energimærke | C |
Hos Alecsander Delfs er hjerte og dygtighed drivkraften bag hvert eneste møde. Både når det gælder mennesker og boliger. At sælge og søge nyt hjem er en rejse fyldt med følelser, fortællinger og personlige fornemmelser. Hos os er det en bærende filosofi, at hver enkelt kunde skal føle sig tryg hele vejen, gennem en opmærksom, nysgerrig og åben dialog.
KORT
Alecsander Delfs
Indehaver