BILLEDER PLANTEGNING KORT

En etage til hver. Det er da familieplanlægning!


Børn kan som oftest  ikke li’ at flytte. Ny skole, nye venner – puha, det er godt nok usikre tider. Men heldigvis er det som oftest forældrene, der bestemmer, og flytter I til Kartoffelrækkerne, forsvinder de smås bekymringer som dug for solen. Her er legeaftaler fra indflytningsdagen og lyden af ivrige børnefødder og -stemmer, der allerede har fundet sig til rette og lavet legeaftaler.
Kartoffelrækkerne er elsket og eftertragtet af alle generationer. Ikke kun på grund af de ikoniske huse med deres indretning. Ikke kun for den korte afstand til City. Ikke kun for nærheden til grønne parker, lækre restauranter, cafeer og indkøbsmuligheder. Men måske mest af alt for den atmosfære og det sammenhold, der præger hver og én af bydelens 10 gader.

Planløsningen i Eckersbergsgade 8 er som skabt til en aktiv familie. I stueetagen samles familie og venner om god mad, hygge over et glas eller to og vigtige spørgsmål fra nært og fjernt. Den sydvendte forhave er solbeskinnet, selv på gråvejrsdage. Naboer og nærboer er altid friske på en snak – over hegnet eller over en kop kaffe. Baghaven er til den mere private del, hvor I mødes med venner og familie til duften af grillmad og rødvin i glasset.

Der er fuld kælder, der i sig selv er super praktisk til opbevaring og vaskerum, og den kan hurtigt forvandles til et par teenageres allerbedste sted i hele verden. Ingen ’skru lige ned’ og andre voksne pegefingre.
1.salen består typisk af et par børneværelser, eller den fungerer som den lidt mere private stue. Ja, og så er der 2.salen, som mange viseligt indretter som et slags refugium med det uforstyrrede privatliv, som voksne værdsætter.
Loftsrummet øverst er allerede forsynet med ovenlysvinduer, og kan, som i mange af husene i rækkerne, indrettes som en lækker 3.sal – gerne med synlige hyggeskabende bjælker.

Kvarteret er som nævnt eftertragtet af alle. Og mon ikke familiens yngste vil elske, at skolen er så tæt på, at det burde være umuligt at komme for sent, selv om børn som bekendt kan meget nu om dage.

BESTIL SALGSMATERIALE
BESTIL FREMVISNING
BESTIL VURDERING

PLANTEGNING

KORT

Alecsander Delfs

Indehaver

BESTIL FREMVISNING BESTIL SALGSMATERIALE

Må vi kontakte dig ang. ejendommen?

Ja Nej

BESØG
VORES
INSTAGRAM

FØLG OS