Ægte grandiositet udvikler sig organisk
På en sidevej til Bernstorffsvej… ja, så kender potentielle købere godt niveauet. Og ganske rigtigt. Vi befinder os i en del af det gamle Hellerup med de overdådige huse og ditto matrikler. Egebjerg Alle 2, med sine cirka 2.000 m2 grund, sin herskabelige byggestil og de store gamle træer, har unægteligt noget grandiost og parklignende over sig – den dér herlige fornemmelse af lys og luft på egen grund og i kvarteret som helhed.
Men lad os gå indenfor. Undervejs passerer vi den 200 år gamle rødbøg, der som et beskyttende væsen har holdt øje med huset, fra dengang det blev bygget.
Allerede udefra står det klart, at der ikke skal foretages andet ved overtagelsen end den traditionelle tilpasning til personlig smag i farveholdninger – altså en temperamentssag. Der er ny facade, nyt tag i naturskifer og nye tagrender. ”Ja, men husets ånd blev bevaret”, hviskede den gamle rødbøg, der godt vidste, at der blev lyttet. Bevaret er også brændeovnen i køkkenet og pejsen i de sammenhængende stuer, hvor rødbøgen (der har vi den igen) af og til bidrager med en gren for at komme indenfor og knitre med i snakken omkring spisebordet.
Huset er fantastisk velegnet til en familie med 4 børn, der alle kan få deres eget værelse, også når forældrene har fået deres værelser og hjemmekontor mv. Hele familien får en vidunderlig have, hvor de kan spille fodbold eller badminton, eller måske skal der anlægges en padel-bane mellem blommetræer, æbletræer og de 13 kirsebærtræer.
Kvarteret er en fornøjelse at gå tur i, komme hjem fra arbejde gennem, nyde fra vinduerne eller via den store træterrasse eller fra altanen ovenpå. I øvrigt skulle det være sundt og opløftende for børn at opleve noget smukt, der hæver sig over det gennemsnitlige på deres vej hjem fra skolen eller gymnasiet, som det vrimler med i gåafstand. Nyd det!
ADRESSE
Egebjerg Alle 2,
2900 Hellerup
ØKONOMI
Kontantpris | 19.995.000 kr. |
Udbetaling | 1.000.000 kr. |
Ejerudgift | 10.468 kr. |
EJENDOMSDATA
Boligareal | 243 m2 |
Ejendomstype | Villa, 1 fam. |
Grundareal | 1343 m2 |
Værelser | 7 |
Byggeår | 1898 |
Energimærke | E |
Hos Alecsander Delfs er hjerte og dygtighed drivkraften bag hvert eneste møde. Både når det gælder mennesker og boliger. At sælge og søge nyt hjem er en rejse fyldt med følelser, fortællinger og personlige fornemmelser. Hos os er det en bærende filosofi, at hver enkelt kunde skal føle sig tryg hele vejen, gennem en opmærksom, nysgerrig og åben dialog.
KORT
Alecsander Delfs
Indehaver