Lejligheden er renoveret med indsigt, og vinduerne med udsigt
Ejendommen rummer én lejlighed per etage - dvs. du har ingen naboer. Lejligheden er om nogen indflytningsklar og parat til at danne rammerne om det gode liv, ikke bare i selve lejligheden, men mere om dette senere…
Heroppe på tredje er lyset fantastisk, og det forstærkes af refleksionerne i vandet, uanset dagens humør og farve på himlen.
Alle materialer, løsninger og detaljer er gennemtænkt og gennemført til mindste detalje, for det er som bekendt heri, at djævlen gemmer sig. Gulvene fx: Det er sildeben i eg, der er håndbejdset i en delikat blåtonet olie - udført af Malte Gormsen Maskinsnedkeri. Selvsamme mester har udført indgangsdøren, dørene mellem de to stuer, radiatorskjulerne og diverse fastmonterede skabe i badeværelse og det skræddersnedkererede køkken (med indbygget lys).
Dørene mellem de to stuer er i øvrigt lydisolerede, og det er en sand fornøjelse at kunne tale og snakke uden at forstyrre, eller blive forstyrret.
Lidt mere name dropping er vel på sin plads. Armaturerne er fra Dornbracht - naturligvis.
Pejsen i stuen er original, og du kan varme dig ved tanken om, at kendte personligheder som Johan Ludvig Heiberg, og hans mor, Thomasine Gyllembourg har kigget ind i næsten de samme flammer. Sidstnævnte er bl.a. afbildet på de forrige tusindkronesedler.
Og nu, som lovet, lidt mere om det gode liv, der venter dig. Kendetegnende for det hele er, at du end ikke behøver at gå ud ad gadedøren, for at gå ud at spise. Krogs Fiskerestaurant ligger i stueetagen…
Går du alligevel ud, er der er tætpakket udbud af indkøbsmuligheder, spisesteder, cafeer, restauranter og fashionable cocktailbarer tæt, tæt på. Og skal du videre ud i verden, ligger Metroen 50 meter væk. Kom godt hjem!
ADRESSE
Gammel Strand 38, 3.,
1202 København K
ØKONOMI
Kontantpris | 10.995.000 kr. |
Udbetaling | 550.000 kr. |
Ejerudgift | 7.895 kr. |
EJENDOMSDATA
Boligareal | 153 m2 |
Ejendomstype | Ejerlejlighed |
Grundareal | 0 m2 |
Værelser | 4 |
Byggeår | 1798 / 1988 |
Energimærke |
Hos Alecsander Delfs er hjerte og dygtighed drivkraften bag hvert eneste møde. Både når det gælder mennesker og boliger. At sælge og søge nyt hjem er en rejse fyldt med følelser, fortællinger og personlige fornemmelser. Hos os er det en bærende filosofi, at hver enkelt kunde skal føle sig tryg hele vejen, gennem en opmærksom, nysgerrig og åben dialog.
KORT
Alecsander Delfs
Indehaver