BILLEDER PLANTEGNING KORT

Alting smager bedre med havsalt og havudsigt


Alle, der har deres kørsel op ad Strandvejen, kender de smukke arkitektpriste gulstensbygninger på Skodsborg Strandvej, der troner højt over Øresund. Og mange har sikkert ønsket, at det var dem, der trillede den snoede tur op til bebyggelsen, der har Sundets blå i 'forhaven' og den store Bøllemoses grønne i 'baghaven'.

I den rummelige, højloftede lejlighed er der i begge plan uhindret udsigt over Øresund med en farvepalet, der skifter mellem årstiderne, ja selv fra minut til minut. Det syn bliver du aldrig træt af, og det samme gælder dine gæster, hvad enten du kræser for dem i stuen, eller på altanen. Som du sikkert ved, smager alt bedre, når man er ved vandet. Og trækker selskabeligheden ud, kan I nyde solnedgangen over svenskekysten sammen med en kølig Chardonnay - apropos, så er der fri adgang til et veludstyret fitnessrum 30 meter væk.

Lejligheden er som nævnt i to planer og overalt i super fin stand. Der er flotte parketgulve i egetræ og alt i moderne og velholdte hvidevarer som er nye.

Det er nemt at indrette denne lejlighed, både for eneren, toerne og familien. I øvrigt kan der nemt etableres et ekstra soveværelse, hvis den heldige indflytterfamilie har børn.

Lige under lejligheden er der et godt kælderrum, og du finder altid parkering lige uden for døren - ladestandere er på vej.

Naboskabet er misundelsesværdigt, både hvad angår sammenhold og selskab. Ikke mindst oven på den gigantiske fælles tagterrasse, hvor naboer og gæster stortrives med grill og gode snakke.

I vandniveau er der strand, cafe og havbadeklub med sauna.

Skulle du af uransagelige årsager have lyst til, eller brug for at forlade dette dejlige sted, så er der syv min. gåtur til Skodsborg Station og 20 min. til København - og du er heldigvis lige så hurtigt hjemme igen.
BESTIL SALGSMATERIALE
BESTIL FREMVISNING
BESTIL VURDERING

PLANTEGNING

KORT

Alecsander Delfs

Indehaver

BESTIL FREMVISNING BESTIL SALGSMATERIALE

Må vi kontakte dig ang. ejendommen?

Ja Nej

BESØG
VORES
INSTAGRAM

FØLG OS