Her bliver gode liv endnu bedre
Tag nu huset på Høyensgade 11 i Kartoffelrækkerne, hvor kvaliteterne tripper ivrigt for at blive nævnt.
Først og fremmest så er alle fire etager (plus et godt pulterrum) reelle rum, og med det menes, at de ikke er gennemgangsrum.
Og så tager vi den ellers nedefra: En velfungerende kælder, der er super til overnattende gæster, eller højrøstet eller højtspillende afkom og deres venner. En lækker stueetage, der altid vil være familiens samlingsrum med direkte udgang til en solbeskinnet gårdhave. 1.- og 2.-salen, der typisk er forældre- og børne-/ungdomsrum. Og, nævner det lige igen - her er ingen gennemgangsrum lig med mere privacy, mere ro og gør det nemmere at indrette.
Husets indmad er i orden. Alt er pænt og velholdt. Der er også nyere termoruder overalt samt nye indvendige døre. Taget er af naturskiffer og er kun omkring 12 år gammelt.
Beliggende i Kartoffelrækkerne er omgivelserne i orden. Der er roligt men samtidig er byen lige ved siden af. Der er søerne den ene vej og Østre Anlæg den anden vej til din løbe- eller gåtur, der er alt i indkøbsmuligheder og masser af lækre restauranter og cafeer i gåafstand. Placeringen i udkanten af Indre By mod Østerbro giver i øvrigt p-licens til Indre By - en fordel man igen og igen oplever værdien af, hvis man har bil.
Og så er der selve gaden, Høyensgade, som bebos af mennesker, der trives i gode naboskaber.
Høyensgade er et højtbesunget og velfungerende gade, hvor der er plads til alle, og hvor man kan deltage i fællesskabet lige så meget, eller lidt, man ønsker. Og det vil uundgåeligt medføre festlige arrangementer og hygge, der ikke er arrangeret, men bare hyggeligt, trygt og rart.
I gaden passer man på de gode liv, og I Høyensgade bliver det gode liv endnu bedre.
ADRESSE
Høyensgade 11,
2100 København Ø
ØKONOMI
Kontantpris | - kr. |
Udbetaling | - kr. |
Ejerudgift | - kr. |
EJENDOMSDATA
Boligareal | 137 m2 |
Ejendomstype | Rækkehus |
Grundareal | 75 m2 |
Værelser | 5 |
Byggeår | 1884 / 2013 |
Energimærke | B |
Hos Alecsander Delfs er hjerte og dygtighed drivkraften bag hvert eneste møde. Både når det gælder mennesker og boliger. At sælge og søge nyt hjem er en rejse fyldt med følelser, fortællinger og personlige fornemmelser. Hos os er det en bærende filosofi, at hver enkelt kunde skal føle sig tryg hele vejen, gennem en opmærksom, nysgerrig og åben dialog.
KORT
Alecsander Delfs
Indehaver