MED NATUREN SOM NABO, OG HAVET FOR ENDEN AF STIEN
Rørvig er både en havneby med fastboende og en eftertragtet ferieby med et stort antal sommerhuse i oplandet, hvilket sikrer indkøbsmuligheder, der er en langt større by værdig.
5 minutter nord for Rørvig finder I Langesøvænget i det naturskønne, fredede område mellem Korshage og Skansehage. Det er en kort, lukket vej med få, men gode naboer. Her er nemlig gjort plads til, at naturen kan folde sig ud med fugle, rådyr, ræve og harer samt mere ydmyge skabninger, der alle sammen stortrives i området. For dyr kan mærke, hvor der er godt at være, og de elsker jeres 2.043 m2 store læfyldte grund med god tæt randbeplantning, der danner et smukt grønt bagtæppe.
Vi mennesker skal også have det lidt godt. Og hvad er meget bedre end at ankomme og starte weekenden eller ferien på terrassen med et glas kølig hvidvin eller en god øl, og nyde det sammen med noget fantastisk fiskepålæg fra Rørvig. Ønsker I skygge til maden, så får I det – er I til sol, så kan I også finde det, for den 163 m2 store terrasse går hele vejen rundt om huset. Grille? Jamen så er der både gasgrill og kulgrill og udendørs køkken. Og der er 5 borde og 19 siddepladser for det helt store rykind. I ’bunden’ af jeres have starter en hyggelig sti, der fører 300 meter ned til fjorden og grundejerforeningens private badebro. Hjemme igen kan I skylle jer under den energibesparende Solarbruser.
Det oprindelige hus er tegnet af arkitekt Bertel Udsen, og er siden udvidet med 30 m². Køkken og bad er begge opgraderet til dagens høje standarder med bl.a. VOLA-armaturer og Invita-elementer. Skydedøre, et særkende for arkitekten, skaber små oaser for ro og fordybelse, og brændeovnen sørger for varme og hygge – haven leverer både optænding og brænde med et vedvarende smil.
ADRESSE
Langesøvænget 10,
4581 Rørvig
ØKONOMI
Kontantpris | 6.500.000 kr. |
Udbetaling | 325.000 kr. |
Ejerudgift | 3.935 kr. |
EJENDOMSDATA
Boligareal | 107 m2 |
Ejendomstype | Fritidshus |
Grundareal | 2043 m2 |
Værelser | 5 |
Byggeår | 1975 / 2008 |
Energimærke |
Hos Alecsander Delfs er hjerte og dygtighed drivkraften bag hvert eneste møde. Både når det gælder mennesker og boliger. At sælge og søge nyt hjem er en rejse fyldt med følelser, fortællinger og personlige fornemmelser. Hos os er det en bærende filosofi, at hver enkelt kunde skal føle sig tryg hele vejen, gennem en opmærksom, nysgerrig og åben dialog.
KORT
Brian Pamperin
Salg og vurdering