Sommerhus, weekendhus, vinterhus, hverdagshus…
Trut, trut: Det skal basuneres ud med det samme! Lavningen 8 er et højdepunkt inden for arkitektur, indretning, ruminddeling, design, materialer, løsninger og håndværksmæssig udførelse. Alt er udvalgt fra øverste hylder.
På papiret er huset et sommerhus, men som nogle ved, er der to slags sommerhuse:
Dem, der lukkes af for vinteren og så de helårsåbne: Dem, der frister med helårshygge og muligheden for spontant at smutte væk fra det hele, alene eller sammen med partneren. Eller for at hygge med venner og familie – også uden for den traditionelle sæson. Hvem sagde jul i sommerhuset? Eller grille midt i arbejdsugen og så ind på job næste dag. Det giver mindst dobbelt op på sommerhustimer!
Når I ankommer, er der altid den rigtige temperatur og indbydende atmosfære. Gulvvarme i alle rum via en luft/vand-varmepumpe, og Genvex der udskifte luften og genbruger varmen. Det er godt for både økonomi og miljø.
Gulvene er overalt sildebensparket i egetræstave, som også tagudhænget er opbygget af. Jo, Studio Force Majeure har tænkt over detaljer og farveholdninger. Og nu vi er ved navne, så er snedkerkøkkenet med fingertapsamlinger og alle andre snedkerløsninger udført af Handcrafted Interior.
Og selvfølgelig har børnene også deres eget toilet og bad…
Til gæster, eller beboernes teenagere, er der opført et fritliggende refugium i nøjagtig samme høje stil og kvalitet, men med vinkøler og køleskab, kaffe-/te-ø og så selvfølgelig eget bad med ovenlysvindue til himmel og stjernekig
I baghaven (grunden skråner charmerende) er der en hemmelighed: En næsten privat sti gennem kommunal skov (nul huse og nul kommende byggerier) op til Stejlebakkens top med udsigt over Kattegat – 50 sekunder tager den tur med en kop kaffe i den ene hånd.
Turen til dejlig badestrand tager 2 minutter – i langsomme badesanddaler!
ADRESSE
Lavningen 8, Rågeleje,
3210 Vejby
ØKONOMI
Kontantpris | 12.795.000 kr. |
Udbetaling | 640.000 kr. |
Ejerudgift | 6.883 kr. |
EJENDOMSDATA
Boligareal | 170 m2 |
Ejendomstype | Fritidshus |
Grundareal | 1162 m2 |
Værelser | 4 |
Byggeår | 2023 / 1976 |
Energimærke |
Hos Alecsander Delfs er hjerte og dygtighed drivkraften bag hvert eneste møde. Både når det gælder mennesker og boliger. At sælge og søge nyt hjem er en rejse fyldt med følelser, fortællinger og personlige fornemmelser. Hos os er det en bærende filosofi, at hver enkelt kunde skal føle sig tryg hele vejen, gennem en opmærksom, nysgerrig og åben dialog.
KORT
Alecsander Delfs
Indehaver