Du skal have en god fantasi for at ønske mere end dette
Indgangen til Rådhusstræde 4B foregår gennem ejendommens flotte glasdør, videre gennem det flotte portrum med synlige bjælker og gamle graveringer, hvorefter du træder ind i det hyggelige brostensbelagte gårdmiljø. Der er sol i gården, som prydes af smukke plantekummer, der på blomstersprog byder dig og dine gæster velkommen. En god begyndelse på eventyret.
Lejligheden på 1. sal udstråler en afdæmpet ro og imødekommenhed. Den fremstår stilren, nymalet og fuldstændig indflytningsklar med sin lækre og smagfulde indretning samt stilrene farveholdninger og lækre detaljer. En appetitlig kontrastfarve hist - et lækkert tapet pist. Du har sikkert allerede nu lagt mærke til, at diverse skabe i køkken, gang, entre og badeværelse alle er samme mærke og samme stil. Læg også gerne mærke til, at badeværelset er større end, hvad de fleste lejligheder kan byde på.
Det centrale rum i lejligheden er det lækre store køkken-stue-alrum (den størrelse hænger heller ikke på træerne) der giver rigelig plads til, at gæster både kan hygge sig ved køkken-øen og hjælpe værten/værtinden ved skiftevis at holde en urtekniv og et køligt glas Chardonnay. Og imens slænger resten af middagsselskabet sig i sofaen eller hænger ud på altanen, der vender ud mod det landligt stille gårdrum.
Det hyggelige gårdrum kalder på at blive brugt af ejendommens beboerne, der som et lille minisamfund passer på og hjælper hinanden. Fællesskabet er utvungent. Det er med andre ord lysten, der er den samlende kraft.
Rådhusstræde er central og fyldt med muligheder: Går du til venstre, når du kommer ud gennem porten, kan du bede om en kaffe. Går du skråt over til højre, er der både morgenmad og frokostretter på menuen. Og sådan er det hele vejen i din middelalderby. Intet er middelmådigt, og indkøb, kultur, cafeer og restauranter mv. ligger som perler på en snor. Vil du alligevel videre ud i den store verden, starter turen fra Hovedbanegården eller en metrostation. Begge dele i absolut gåafstand. Men der er nu alligevel allerbedst oppe i lejligheden i 4B.
ADRESSE
Rådhusstræde 4B, 1. th.,
1466 København K
ØKONOMI
Kontantpris | 7.495.000 kr. |
Udbetaling | 375.000 kr. |
Ejerudgift | 6.688 kr. |
EJENDOMSDATA
Boligareal | 112 m2 |
Ejendomstype | Ejerlejlighed |
Grundareal | 0 m2 |
Værelser | 3 |
Byggeår | 1796 / 1936 |
Energimærke | C |
Hos Alecsander Delfs er hjerte og dygtighed drivkraften bag hvert eneste møde. Både når det gælder mennesker og boliger. At sælge og søge nyt hjem er en rejse fyldt med følelser, fortællinger og personlige fornemmelser. Hos os er det en bærende filosofi, at hver enkelt kunde skal føle sig tryg hele vejen, gennem en opmærksom, nysgerrig og åben dialog.
KORT
Frederik Nemeth-Thurøe
Partner