BILLEDER PLANTEGNING KORT

Topmoderne og snorlige - centralt i middelalderbyen


Oh, København, du skønne - og så lige i smørhullet mellem Gammeltorv og Gammel Strand, hvor byens kystlinje ud mod havet i sin tid lå. Her kunne byens børn fange hundestejler og bade - om de blev renere af det, er dog langtfra sikkert!
Rådhusstræde fik sit navn efter byens daværende rådhus og domstol, der oprindeligt lå på det nuværende Gammeltorv, og hvor mangen en syndig københavner fik sin straf i en tid, hvor hjul, stejle og halshugning var dagens forlystelse for alle andre end hovedpersonen selv.

I dag er de nærliggende gader fyldt med smil og glade ansigter, hygge og kigge i øjne. Slappe af på en bænk, holde i hånd og andre lovlige og forholdsvis ufarlige aktiviteter.
Blandt de gratis attraktioner er området omkring Christiansborg Slot og Ridebanen, hvor byrummet breder sig ud og bliver stort, luftigt og grandiost, godt pustet til af historiens vingesus.

Og glem så ikke alle de cafeer, restauranter, spillesteder, teatre og anden kultur mv., der ligger i absolut gåafstand.

Tilbage til lejligheden i Rådhusstræde: Du kommer ind til 4F gennem den flotte glasdør og videre ind gennem den flotte portrum med synlige bjælker og gamle graveringer. Videre hen over den hyggelige brostensbelagte gård, som er solskinsramt, og som store dele af året prydes af smukke plantekummer og -krukker, der byder dig og dine gæster velkommen.

Oppe på 2.salen er lyset allestedsnærværende og … grandiost. Lyset finder ind i lejligheden fra begge sider - også i badeværelset, der er velsignet af et stort vinduesparti. Den franske altan i soveværelset giver dig mulighed for at misse med øjnene og ugenert nyde solen i sengen. Du er i himlen, og du har øjenkontakt med himlen fra alle rum. Det skulle være så sundt.

Det centrale rum i lejligheden er det lækre store køkken-stue-rum, der giver rigelig plads til en masse venner omkring bolighusenes største spiseborde og efterfølgende hygge i en stor sofagruppe.

Lejligheden er totalrenoveret og lækkert istandsat. Stort badeværelse med vindue og varme i gulvet. Alt står snorlige og som nyt med lækre elementer og snedkererede løsninger.
SOLGT
BESTIL VURDERING

PLANTEGNING

KORT

Alecsander Delfs

Indehaver

BESØG
VORES
INSTAGRAM

FØLG OS