BILLEDER PLANTEGNING KORT

HISTORIE, HERSKABELIGHED, HØJT TIL LOFTET OG PRIVAT HAVE


Villa Ryborg på Ryvangs Allé 22 blev opført i 1908 i nationalromantisk stil: Med sine røde tagsten, det stejle tag og detaljerede karnapper i bindingsværk afspejler den store, hvide ikoniske bygning, datidens søgen efter en ægte nordisk identitet. Det var en modreaktion på industrialiseringens anonyme byggeri og en hyldest til oprindeligt håndværk, værdier og tradition. Det var en tid, hvor det oftest var en hestetrukken vogn, der rullede gennem porten og hentede herskabet eller varslede fornemme gæsters ankomst. Klip klop, klip klop.


Med sin beliggenhed i Østerbro- og Hellerups ambassadekvarter er sikkerheden for området i top. Ejendommen er i dag omringet af ambassadeboliger og du skal derfor ikke være bekymret for ubudne gæster, men derimod blot nyde den ro der er at finde i et af de mest imponerende -og charmerende villakvarterer og betragte de altid velholdte haver du har udsigt til fra lejlighedens vinduer og udearealer.


Ved denne historiske ejendom, åbnes skydeporten i dag fra Ryvangs Allé med fjernbetjeningen i bilen og vælger en af jeres to private p-pladser. Herefter nyder I den statelige indgangsport og den overdådige trappeopgang, som, bl.a. med sine sirlige udskæringer i gelænderet hele vejen op, forbereder jer på noget grandiost.


Og ja, I kommer ind i en indflytningsklar herskabslejlighed med højt til loftet: både i absolutte mål med mere end 3 meter og i enhver anden henseende. Lyset strømmer gavmildt og insisterende ind gennem de mange og store vinduespartier – ikke mindst gennem orangeriet. Og herfra har I også den hyggeligste private hvirveltrappe ned til jeres egen lukkede 100 m2 have – de dage I ikke sidder på jeres store sydvendte tagterrasse.


Der er grønt udkig hele vejen rundt. Det betyder ingen indkik i lejligheden og dermed har I mulighed for den mest private dresscode. Apropos, så er det en meget varm lejlighed takket være 4-lags termoglas og moderne efterisolering samt ejendommens oprindelige byggekvalitet.


Ejendommen, som oprindeligt blev opført til den daværende kongelige kammersanger og som efterfølgende fungerede som ambassadebolig for den Argentinske ambassadør gennemgik i 2013-15 en omfattende renovering og energioptimerende tiltag, hvor bl.a. samtlige vinduer og hele taget blev udskiftet. Elinstallationer blev ligeledes udskiftet, og I overtager en indflytningsklar og velholdt ejendom med meget lave varme- og ejerudgifter.


Hele lejligheden blev atter renoveret i 2024 med bl.a. en opdateret rumfordeling, istandsatte gulve, lofter mv. herunder også badeværelsesinventar og store specialdesignede garderober m.fl. Sælgerne insisterede på at bevare den herskabelige arv, og al vedligeholdelse og alle forbedringer er foretaget med gode materialer.


Til boligen tilhører en højloftet kælder på ca. 15 m2, der tidligere har været indrettet til beboelse, oprindeligt af tjenestefolk. Kælderen er ideel til opbevaring samt hobbyrum en stor vinkælder eller noget helt tredje.


Fra ambassadekvarteret er der adgang til bylivet på Østerbrogade, strand, Tuborg Havn samt Strandvejens charme og natur. Samtidig er der kort afstand til både private- og offentlige daginstitutioner, skoler samt til offentlig transport og indkøbs muligheder.

BESTIL SALGSMATERIALE
BESTIL FREMVISNING
BESTIL VURDERING

PLANTEGNING

KORT

Alecsander Delfs

Indehaver

BESTIL FREMVISNING BESTIL SALGSMATERIALE

Må vi kontakte dig ang. ejendommen?

Ja Nej

BESØG
VORES
INSTAGRAM

FØLG OS