BILLEDER PLANTEGNING KORT

Arkitektlejlighed med arkitektløsninger


Kan du li’, når design og funktionalitet går hånd i hånd og kæler for hinanden? Så læs mere her, for denne indflytningsklare bolig og møbler er udtænkt og udført af en designvirksomhed, der fandt den perfekte lejlighed, hvor de kunne ændre på grundplan og indretning – lige efter deres hoved, smag og behov. Studiobara.com, som firmaet hedder, har dels designet lejlighedens funktionsrum, og dels designet alle møbler, både de fastmonterede og de ’løse’, som kan indgå i handelen.


Lejlighedens transformation fra almindelig til ualmindeligt lækker forløb over et halvt år. Der blev tegnet og designet, flyttet vægge, udskiftet rørføringer og lagt nye isolerede gulve. Alt blev fornyet fra bunden – også under overfladen, for det skulle gøres grundigt…


Og hvordan blev så resultatet? Jo, den nye disponering af lejlighedens rum består af et stort åbent køkken/alrum i fuldstørrelse, ud fra tanken om, at det er her, den vågne del af døgnet tilbringes - med et fullsize køkken med køkken-ø, så partneren kan hygge med og måske kommentere (kærligt) på kokkens tryllerier. Her er selvfølgelig alt i hvidevarer og plads til mad- og kolonialvarer.


Der er et stort soveværelse, I kan boltre jer i og et badeværelse, der ikke strammer. Der er indbyggede skabe i soveværelse, badeværelse og stuen – og skulle det ikke være nok, så er der også et rum i kælderen til større, sæsonpræget udstyr.


Jeres soveværelse vender mod øst, hvor solen som bekendt står op og misser med øjnene. I den retning er der også et morgenstille og dejligt gårdrum.


Stuen vender mod vest, hvilket betyder at der er sol hele dagen, medmindre den har trukket en sky over hovedet. Mod vest er der også et dejligt kig til en park, der sikrer den daglige portion grønt til øjnene.


Den røde tråd gennem hele boligen er specialfremstillede møbler og skabe i egetræsfiner i håndgjort kvalitet, fremstillet af et lille snedkeri.


København er som bekendt en cykelby, men også en metro by. Og med metroen S-tog og busser er der gode forbindelser til resten af byen eller resten af verden for den sags skyld.

BESTIL SALGSMATERIALE
BESTIL FREMVISNING
BESTIL VURDERING

PLANTEGNING

KORT

Brian Pamperin

Salg og vurdering

BESTIL FREMVISNING BESTIL SALGSMATERIALE

Må vi kontakte dig ang. ejendommen?

Ja Nej

BESØG
VORES
INSTAGRAM

FØLG OS