Skønneste hus i Carlsberg-kvarteret
Carlsberg-kvarteret regnes for ét af Danmarks dejligste med dets pragtfulde villaer, palæer og gamle haver og træer. Området tiltrak i sin tid ikke bare brygger Jacobsen, som både byggede sit første bryggeri og sin egen pragtvilla her, men andre store danskere fik også smag for denne rolige, grønne oase.
Skovbogårds Allé 2 er et hus med masser af hjerterum og masser af plads til en aktiv familie, der samles i hverdagen i det store køkken/alrum og de store åbne rum i stueplanet. En helt fantastisk vinterhave/orangeri kan nu noget! Med sit lys og sin duft af citrustræer er orangeriet den hyggeligste ramme om gode måltider og gode hyggestunder med familie og venner, der nok skal vide at indfinde sig.
Gode venner fører ofte gode og sene samtaler, og husets store kælder har rigeligt plads til overnattende gæster, der også kan skylle sig i bruseren inden morgenkaffen og rundstykkerne i – ja, naturligvis i orangeriet. Kælderen er også en gave til store børn og teenagere, der ikke ved noget bedre end at have deres eget rum, hvor de kan udfolde sig med deres venner. Kælderen har gulvvarme og er i øvrigt velegnet til både opbevaring og diverse aktiviteter – bordtennisrum, musikrum, gamerrum - you name it!
Kom med ud i den til overmål hyggelige have, hvor der er sol i forhaven hele formiddagen, og sol i baghaven hele eftermiddagen. Baghaven er afskærmet mod indkik og rummer mange fortryllende stier og siddepladser. Hertil kommer dejlige æbletræer, der leverer til skoletasken, æbletriflien og fryseren. Der er rododendron og magnolie og et væld af duftende roser.
Bagest i haven har I et 4 m højt drivhus, der er gravet 1,5 m ned i jorden, så det er så godt som frostfrit til overvintrende potteplanter. I sommerhalvåret er det dejligt varmt til røde tomater og sprøde grønne agurker mv.
Derudover får du naturligvis en carport med tilhørende el-lader, så hverdagen glider lige så stille og støjfrit som bilen.
Kvarteret er ikke bare kendt for sine dejlige huse, men også for sine tilfredse beboere, der passer på hinanden og hygger med vejfester og for eksempel gløgg-komsammen, der luner kinderne og sjælen i den kolde tid. Varmt velkommen på Skovbogårds Allé…
ADRESSE
Skovbogårds Allé 2,
2500 Valby
ØKONOMI
Kontantpris | 31.000.000 kr. |
Udbetaling | 1.550.000 kr. |
Ejerudgift | 11.005 kr. |
EJENDOMSDATA
Boligareal | 210 m2 |
Ejendomstype | Villa, 1 fam. |
Grundareal | 790 m2 |
Værelser | 5 |
Byggeår | 1928 |
Energimærke | E |
Hos Alecsander Delfs er hjerte og dygtighed drivkraften bag hvert eneste møde. Både når det gælder mennesker og boliger. At sælge og søge nyt hjem er en rejse fyldt med følelser, fortællinger og personlige fornemmelser. Hos os er det en bærende filosofi, at hver enkelt kunde skal føle sig tryg hele vejen, gennem en opmærksom, nysgerrig og åben dialog.
KORT
Alecsander Delfs
Indehaver