Det er kun den rene luft, der ligger mellem jer og vandet
Og her, lige her på Sjællands Odde med lyset og havet lige for enden af haven. Uden noget, der generer havblikket andet end måske en fodbold. Og den kan som bekendt sparkes til hjørne.
Hele Odden er ét stort naturområde med bakkede ko- og kornmarker, hyggelige sommerhusområder og mindre bysamfund - med fiskehandlere og håndvarme fiskefrikadeller til frokostbordet. Og én til turen hjem i bilen.
Sommerhuset, der lige så meget er et året-rundt-hus, er tænksomt indrettet og udstyret. Der er skabt en terrasse, der velkommer solen, omfavner huset og er lukket land for ubudne vinde.
Med varmepumpe, der sikrer den rigtige temperatur, når I lander. Aldrig kold, aldrig for varmt. Med dagsrum, der vender ud mod lyset og udsigten. Med soverum, der vender modsat for at sikre dæmpet lys og svalt om natten.
Annekset, der har egen varmepumpe, er værtens bedste gæstehus med sit store panoramavindue og en kongeudsigt. For ejerne selv eller glade gæster. Ét er sikkert - de gæster ser I snart igen.
Sjællands Odde bliver mere og mere populær med sine mange spændende forretninger, grøntsagsudsalg, kunstnere, landskendte bagere, fiskehandlere, vin- og ostehandlere, der lokker både lokale og gæster. Køb lækkerier på vej op til sommerhuset, og køb lækkerier ind, når I kører hjem.
PS! - møblerne mv. følger med, og ja: også designmøblerne. Huset fortjener dem.
ADRESSE
Stenkløvervej 33, Vestervang,
4583 Sjællands Odde
ØKONOMI
Kontantpris | - kr. |
Udbetaling | - kr. |
Ejerudgift | - kr. |
EJENDOMSDATA
Boligareal | 89 m2 |
Ejendomstype | Fritidshus |
Grundareal | 1877 m2 |
Værelser | 4 |
Byggeår | 1973 / 1994 |
Energimærke | G |
Hos Alecsander Delfs er hjerte og dygtighed drivkraften bag hvert eneste møde. Både når det gælder mennesker og boliger. At sælge og søge nyt hjem er en rejse fyldt med følelser, fortællinger og personlige fornemmelser. Hos os er det en bærende filosofi, at hver enkelt kunde skal føle sig tryg hele vejen, gennem en opmærksom, nysgerrig og åben dialog.
KORT
Alecsander Delfs
Indehaver