Nogle mener, at ’første række’ er lige så magisk som ’første gang’
Allerede fra foden af den 15 km lange Sjællands Odde møder I den storslåede og særegne natur, skabt af moræneaflejringer fra sidste istid, som har formet det kuperede terræn. På vejen til sommerhuset giver det en fantastisk udsigt over landskabet og havet.
Sommerhuset, der ligger for enden af en blind grusvej, er bygget på en stor naturgrund med et fantastisk kig ud over havet. Nyd det inde fra stuen gennem de store gulv-til-loft vinduer, fra terrassen eller nede på jeres strand.
Der kommer aldrig mere byggeri her. Markerne bag sommerhuset begås af glade og nysgerrige økologiske køer. Apropos, så er madlavningen prioriteret i huset med det lækre køkkenalrum, hvor gæster, venner og familie samles omkring den store Ø.
Vinduerne er fra Velfac. Det er trævinduer med en vedligeholdelsesfri alu-inddækning yderst og træ indvendigt. Højeste isoleringsgrad. Luft-til-vand varmepumpe betyder billig opvarmning, ja, hvornår hører man ellers den slags? Sommerhuset er også et vinterhus. Det er helårsisoleret, så her er ingen fugt, træk og fodkulde (der er gulvvarme).
Sjællands Odde er populær, og de mange små forretninger, grøntsagsudsalg, kunstnere, fiskehandlere, vin- og ostehandlere samt landskendte bagere lokker både lokale og gæster. Køb lækkerier på vej op til sommerhuset, og køb lækkerier ind, når I kører hjem.
Sommer og varme rimer på sjov og vand. Anskaf to kajakker, lidt kød, grøntsager, hvidvin og en grillrist. Find så et godt sted at gå i land. Hent opskyllet tørt træ langs stranden, lav bål og lav mad.
Så spiser I ude som aldrig før.
Overvej at udleje sommerhuset, når I ikke bruger det. Der findes bureauer, der både sørger for udlejning og rengøring, så der er rent og ryddeligt, når I selv skal bruge det.
ADRESSE
Stenkløvervej 5, Vestervang,
4583 Sjællands Odde
ØKONOMI
Kontantpris | - kr. |
Udbetaling | - kr. |
Ejerudgift | - kr. |
EJENDOMSDATA
Boligareal | 90 m2 |
Ejendomstype | Fritidshus |
Grundareal | 5474 m2 |
Værelser | 5 |
Byggeår | 2017 / 1981 |
Energimærke | G |
Hos Alecsander Delfs er hjerte og dygtighed drivkraften bag hvert eneste møde. Både når det gælder mennesker og boliger. At sælge og søge nyt hjem er en rejse fyldt med følelser, fortællinger og personlige fornemmelser. Hos os er det en bærende filosofi, at hver enkelt kunde skal føle sig tryg hele vejen, gennem en opmærksom, nysgerrig og åben dialog.
KORT
Alecsander Delfs
Indehaver