BILLEDER PLANTEGNING KORT

Markant Skovserhus med højt til loftet og stor ugenert have


Oprindeligt bygget for velhavende københavnere som sommerresidens med udsigt til bundgarnsnet, oilskinsjakker og lyden af fiskekuttere. Her er fred og idyl og kaffen eller roséen kan nydes i både den hyggelige gårdhave og i den store afskærmede have, der er helt særlig for huse i Skovshoved.

Ja, Skovshoveds mest markante hus med det passende navn - Villa Bellis - er placeret et eventyrligt sted og er med dets tårn som kendetegn selv et eventyr. Udvendigt og indvendigt. Med masser af spændende krinkelkroge - og taknemmeligt at indrette. Alle der kommer i Skovshoved kender dette hus, og det er ikke uden misundelse at forbipasserende sender diskrete blikke.

Det kernesunde hus med de lyse stuer og fem soveværelser er af den nuværende ejer ombygget så det passer til både den store familie eller til parret der drømmer om store åbne stuer og masser af lebensraum.

Den sidste totalrenovering skete i 2006, hvor huset blev rippet for alt, undtaget ydermure og de kernesunde oprindelige vinduer og på smukkeste vis bygget op igen helt fra bunden. Før dette er hele stueetagen sænket en halv meter, så her er på alle måder højt til loftet, og hele huset fremstår vedligeholdt og indflytningsklart.

Tårnværelset på 2. sal vil altid tiltrække prinsesser m/k, så hvis den kommende ejer har behov for et ugeneret hjemmekontor, gælder det gamle udtryk: "Helle for… " med klar og myndig stemme, da også børn og barnlige sjæle altid har haft forkærlighed for netop dette uforstyrrede værelse.

Ok, den smukke udsigt over Øresund deroppefra kan distrahere, og så er havnen på den anden side af vejen og hyggelivet dér, slet ikke nævnt endnu. Der hviskes lige: havbad, restauranter, cafeer, kulturhus og det gode liv med skønne naboer og nærboer.

Det super anvendelige tårnværelse er på 12 m2, hvilket øger husets beboelige areal til 163 m2.

Huset ligger på en af de største mest private grunde i området. Den store baghave rummer sågar en lille skov, hvor der nemt kan skabes plads til en eller flere terrasser med udsigt over Øresund - fx til at nyde den fantastiske, belyste svenske kyst ved mørketide.~

Skole, fritidshjem, børnehave og vuggestue ligger fem minutters gåtur fra huset - uden at der skal krydses hverken veje eller fingre.

Den foreløbige ejendomsvurdering er i øvrigt af Vurderingsstyrelsen blevet ændret fra 13.949.000 kr. til 11.003.000 kr., hvilket betyder, at den samlede ejendomsskat i 2024 ikke er 110.375 kr. som oplyst på fx Boligsiden men derimod kun 73.310 kr.
BESTIL SALGSMATERIALE
BESTIL FREMVISNING
BESTIL VURDERING

PLANTEGNING

KORT

Alecsander Delfs

Indehaver

BESTIL FREMVISNING BESTIL SALGSMATERIALE

Må vi kontakte dig ang. ejendommen?

Ja Nej

BESØG
VORES
INSTAGRAM

FØLG OS