Hvis I ikke bliver lykkelige her, så…
Voldmestergade er, som de andre kartoffelrækker, stille - altså hvad biler angår. Men lyden af levet forældreliv og legende børnestemmer og -fødder fornægter sig ikke og summer sødt som travle bier året rundt.
Nr. 17 er opført som et frontgavlhus, der ligger spredt i bebyggelsen og er med til at give Kartoffelrækkerne sin unikke variation. Desuden hører denne hustype til de større huse. Orienteringen mod sydvest sikrer gennemgående lysindfald på alle etager, som på 2.-salen er udnyttet med loft til kip og ovenlys. I stueplan med 3 store glasdøre ud mod den sydvendte gårdhave.
Planløsningen er som skabt til en børneglad familie, der kan glæde sig til at flytte ind i et børnerigt kvarter. Her er legeaftaler fra indflytningsdagen og lyden af ivrige børnefødder. Alt det vidste de nuværende sælgere af huset, så 2. salen blev viseligt indrettet som refugium til forældrene.
Stueetagen - her samles familie og venner om god mad, brændeovnshygge og vigtige spørgsmål fra nært og fjernt. Ud mod den solbeskinnede gårdhave åbner tre fuldhøje glasdøre og lokker udenfor til et blomstermiljø, der åbner deres kronblade fra februar til det sene efterår.
Uimodståelig bonusinfo: Huset er totalrenoveret af sælger fra kælder til kvist. Alle gulve i huset er egetræsplanker, der er behandlet med hårdvoksolie, supernemme at vedligeholde og praktisk taget uforgængelige.
Når du kommer og ser huset an, så læg mærke til vinduerne ud mod gaden. Det er naturligvis termoruder, men med såkaldt koblet ramme, med et udvendigt lag enkeltglas og en smal kittet ramme. Sådan så vinduerne nemlig ud, da huset blev opført.
ADRESSE
Voldmestergade 17,
2100 København Ø
ØKONOMI
Kontantpris | 16.750.000 kr. |
Udbetaling | 840.000 kr. |
Ejerudgift | 9.131 kr. |
EJENDOMSDATA
Boligareal | 139 m2 |
Ejendomstype | Rækkehus |
Grundareal | 73 m2 |
Værelser | 5 |
Byggeår | 1876 / 1980 |
Energimærke | C |
Hos Alecsander Delfs er hjerte og dygtighed drivkraften bag hvert eneste møde. Både når det gælder mennesker og boliger. At sælge og søge nyt hjem er en rejse fyldt med følelser, fortællinger og personlige fornemmelser. Hos os er det en bærende filosofi, at hver enkelt kunde skal føle sig tryg hele vejen, gennem en opmærksom, nysgerrig og åben dialog.
KORT
Alecsander Delfs
Indehaver